PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER
PROFFESIONEL PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER
Træfældning og stubfræsning
JP Anlæg tilbyder alt inden for træfældning og beskæring
For mange kan det være en svær opgave at have fuld kontrol over, hvor og hvordan et træ skal falde under fældning. Derfor er det altid en god idé at få hjælp af professionelle, som forsvarligt kan fælde træer og udføre korrekt topkapning.
Du må gerne selv fælde træer på din grund, men er du i tvivl om, hvordan du skal løse opgaven, kan du risikere at gøre skade på dig selv eller andre.
Vi udfører såvel store som små træfældningsopgaver for både private, erhverv og offentlige institutioner.
Da to træfældningsopgaver aldrig vil være helt ens, vurderer vi handlingsplan og træfældningsmetode individuelt fra opgave til opgave. Efter både træfældning og stubfræsning tilbyder vi naturligvis også oprydning og bortkørsel af træaffald.
Uanset om du vil fælde eller beskære dit træ fordi det skygger for eftermiddagssolen på terrassen, er til gene for naboen, udgør en sikkerhedsrisiko for at vælte eller blot fordi du ønsker at forny din have eller uderum, kan vi udføre det på den bedst mulige måde, der både er forsvarlig og som tager hensyn til den omgivende natur.
Hækklipning og beskæring
Lad os hjælpe dig med
din hæk og beskæring
Hos JP Anlæg tilbyder vi en bred vifte af opgaver – store som små. Uanset om du skal have hjælp til det ene eller det andet, stræber vi altid efter at finde den bedste løsning til netop dig. Finder du ikke netop det, som du skal have hjælp til beskrevet her, så kontakt os endelig.
Vi har stor forståelse for, at vores kunders behov og ønsker kan variere, så vi tager altid en indledende snak med dig omkring netop dette. På den måde kan vi bedst muligt nå i mål med leveringen af en komplet og skræddersyet løsning. Vi spørger grundigt ind til dine forventninger til opgaven, så vi undgår misforståelse. Vi holder dig også gerne opdateret fra start til slut, hvis du ønsker det. Det er vigtigt for os, at vores kunder føler sig trygge gennem hele forløbet.
Hos os kan du altid regne med god service og høj kvalitet. Vi går aldrig fra en opgave, før den 100% færdig, og før begge parter er tilfredse med resultatet. Vi overholder alle aftaler og deadlines, så hvis du er på udkig efter kvalitetsløsninger til tiden, så er det os, du skal kontakte.
Vores medarbejdere har den rette faglige viden og kompetencerne til at levere et veludført stykke arbejde. Vi møder dig altid med et smil, og vi besvarer med glæde ethvert spørgsmål, som du måtte have i løbet af projektet.
Hvor tit skal ukrudtet brændes?
Et bud på en plan for ukrudtsbekæmpelse med gasbrænder:
- Cirka hver 14. dag fra først i april til Skt. Hans.
- Hver 3. uge resten af sommeren.
- 1–2 gange i november/december.
- Meget gerne en gang i vinterens løb på en dag med solskin og barfrost.
Sprøjtning/ gasbrænding mod ukrudt
HAR DU MEGET UKRUDT SOM DU GERNE VILLE AF MED?
Sprøjtning af ukrudt med ukrudtsmiddel.
Kemisk bekæmpelse på afgrænsede arealer, er en nem og effektiv måde at klare ukrudtet på. Trænger fx. fliser og befæstede arealer til en kærlig hånd, så er sprøjtning med langtidsvirkende ukrudtsmiddel meget effektivt mellem fliser og på andre belægninger.
Med det lovpligtige sprøjtebevis og godkendte sprøjtemidler, sikrer vi at der doseres korrekt og at vi dermed skåner miljøet mest muligt. Vi anbefaler sprøjtning 3 gange årligt: Tidligt forår, midt sommer og igen i starten af oktober.
Ukrudtsbrænderen er et godt alternativ til både lugning og sprøjtning af ukrudt, og er rigtig effektiv hvis det gøres rigtigt. Små sarte spirer og enårigt ukrudt forsvinder let med en svidning, mens det flerårige ukrudt ofte skal have flere gange.
Brænderen føres hen over ukrudtet med ca. 10 cm. afstand, således at planten varmes op, uden at blive afbrændt. Efter en uges tid kan man feje det visne ukrudt væk med en stiv kost.
En del ukrudt vil dog overleve varmebehandlingen og vokse frem igen, derfor er det vigtigt at behandlingen gentages med faste intervaller. Brænding bør gentages ca. hver 14. dag.
Etablering af græsplæne
Etablering af Græsarealer m/uden rullegræs
Vi har mange års erfaring med etablering af ny græsplæne, hvad end det er store eller små arealer, der skal have en kærlig hånd. For det er ingen hemmelighed, at en harmonisk og smuk have har brug for en sund og vedligeholdt græsplæne.
Græsplæner kan etableres ved såning af græsfrø eller med rullegræs. På udsatte områder kan du anvende kunstgræs, der leveres med mange forskellige udtryk fra golfgreens til mere naturlige typer rullegræs.
Vi arbejder med følgende typer græs
- Brugsplæne (Fællesarealer og industrigrunde)
- Prydplæne (Parcelhuse)
- Græsflader/prydgræs (Naturområder og parker)
- Sportsplæner/bordbaner (Stadion og skoler)
- Rabatgræs (Vejrabatter)
- Biodiversitet /Græsarealer med blomster der kan klippes)
Bekæmpelse af mosegrise/muldvarpe
FAKTA OM HVORDAN MAN BEKÆMPER
MOSEGRISE & MULDVARPE
Muldvarpe:
Muldvarpen betragtes i et vist omfang som et gavndyr i skoven, hvor dens gange skaber luft til vegetationens rødder. Muldvarpen hører, ligesom pindsvinet og spidsmusen, til insektæderne, og den lever hovedsageligt af regnorme og insektlarver.
Muldvarpe forvolder primært skade gennem deres graveaktiviteter. Overfladiske gange i landbrugsafgrøder kan ødelægge planterne, og mange muldvarpeskud kan forringe græsning og grønthøstning til ensilage, ligesom skuddene kan forvolde skade på landbrugsmaskiner mv.
Også i den velanlagte græsplæne er resultatet af muldvarpens arbejde til stor irritation. Dens muldskud er regelmæssige og hvælvede – sommetider med et hul i selve skuddet, som afslører, at dyret har været på jagt på jordoverfladen.
Muldvarpen bekæmpes med størst udbytte i perioderne april-juni og oktober-december. Her er territorierne forholdsvis stationære, og man undgår en alt for hurtig indvandring af nye individer.
Mosegrise:
Mosegrisen kaldes af og til for vandrotte eller jordrotte, men er ikke en rotte. Den hører ligesom markmusen til studsmusene.
Mosegrisen tilbringer i lighed med muldvarpen en stor del af sit liv under jordens overflade, og det kan være svært at se forskel på de to arters gravevirksomhed, da begge laver gangsystemer og kan skyde jorden op som muldskud.
Er der i sommerhalvåret mange åbne huller mellem skuddene, kan man regne med, at det drejer sig om mosegrise. Mosegrisens huller kan variere en del i størrelse, men de er oftest 5-8 cm i diameter.
Mosegrisen er planteæder. Gnav på planter og deres rødder i forbindelse med gangsystemerne afslører derfor med sikkerhed, at det drejer sig om mosegrise. De alvorligste skader sker ved, at den gnaver rødderne af buske og træer.
VI TILBYDER:
- Der bekæmpes med fosforbrinteudviklende midler.
- Dette er en gasart som lukkes ud i deres gangsystemer og dyret dør ved indånding.
- Arbejdet kræver autorisation og løbende efteruddannelse.